|
Bryllupsfotografering
Jeres vielse er en unik begivenhed som kun kan foreviges én gang.
Derfor kræver det god planlægning samt forståelse for Jeres ønsker og drømme; hvis fotograferingen skal blive en succes.
Kirken
Før vielsen
Jeg møder op minimum 1 time før vielsen. Her tager jeg billeder både inden- og udendørs af altertavle, pynt, arkitekturen m.m.
Jeg er klar til at tage billeder af gæsterne der ankommer til kirken.
Jeg tager billeder af gæsterne parvis, som familie og enkeltvis.
Derudover fanger jeg stemningen og alle de små og store øjeblikke. Når gommen ankommer følger jeg ham indtil bruden ankommer.
Under vielsen
Bruden ankommer og gør sig klar til at blive ført op til alteret. Her fanger jeg stemningen og øjeblikket.
Når bruden bliver ført til alteret følger jeg enten med eller fotograferer fra en plads på de forreste rækker.
Under ritualet er jeg meget diskret og tager billeder når der er sang (uden blitz). På den måde forstyrrer jeg ikke ritualet.
Efter vielsen
Umiddelbart før brudeparret går ud af kirken har jeg bevæget mig ned til de bagerste rækker. Her fotograferer jeg mens brudeparret forlader kirken og går udenfor.
Nu fanger jeg stemningen når gæsterne lykønsker brudeparret, og alle smil, grin, omfavnelser, riskast og andre små og store øjeblikke.
Hvis I ønsker gruppefotos med familie og gæster, så er det inkluderet i prisen, og det passer rigtig godt at tage dem ved kirken.
Portrætbilleder
Når vielsen er forbi er det tid til de klassiske portrætbilleder af Jer som brudepar.
Vi tager ud til den valgte lokation, og tager billeder i 1-1½ time eller længere hvis humøret og tiden er til det.
Vi følger en fotoplan som vi har aftalt på forhånd.
Skulle I få idéer under selve fotograferingen er jeg frisk på at improvisere. Det er Jeres store dag, og der skal være plads til at lege.
Reportagebilleder
Ønsker I at der skal tages billeder før og/eller efter vielsen
til receptionen eller middagen.
Så er der en fast timepris på 500 kr. pr. påbegyndt time.
|